GODKENDT SÆSONSTART FOR TEAMET

April 3, 2017

Det blev til en sejr i B-klassen og flot offensiv kørsel i A-klassen, da Team AURA Energi-CK Aarhus åbnede sæsonen i Slagelse og Greve. 

 

 

 

Slagelse Løbet - 1. april 2017
Høj solskin og moderat vind var på menuen lørdag, da den danske sæson blev åbnet i Slagelse. Som sædvaneligt blev der lagt ud i et hæsblæsende tempo på den første af de i alt fem runder á 27 kilometer. Team AURA Energi-CK Aarhus var klar fra start og de fem ryttere til start - Jacob Gye, Jakob Frandsen, Nils Lau Nyborg Broge, Frederik Muff og Andreas Gylling - skiftes til at dække de angreb ind, der kørte. 

 

Efter halvanden omgang kom Nils Lau Nyborg Broge afsted med to andre - en perfekt situation for teamet, fortæller sportsdirektør Hvilsted 

 

"Drengene dækkede flot ind og vi fik en mand med i første hug. Desværre var vi ikke repræsenteret, da ni mand kørte umiddelbart efter, men det er ikke noget vi lægger søvnløse over, når vi kun var fem mand til start," siger han. 

 

Nils Lau Nyborg Broge kom ind på en godkendt 8. plads, mens resten af teamet sad i større grupper bagved. I B-klassen kom Mikkel Beck Olsen med i dagens afgørende udbrud og kvitterede dette til en femteplads og vigtige point på kontoen i bestræbelserne mod at rykke hurtigt i A.

 

Edlund Løbet - 2. april 2017

På profilen var søndagen en relativt let dag. Flad rute og ikke meget vind på vejrkortet - men dette skulle snyde. Ruten var nemlig lagt på små, kringlede vejen i udkanten af Tune og vinden var mere drilsk, end DMI lovede. 

 

Fra start kom Jakob Frandsen med i en mindre gruppe, men feltet gik aldrig i stå. Efter godt en time var det hele splittet i atomer på små vifter. Nils Lau Nyborg Broge og Andreas Gylling kom med på den forreste, som hentede Jakob Frandsen og herefter var det et rigtigt dieselmotorløb, hvor der blev kørt bundgas hele dagen. 

 

I afslutningen rev Andreas Gylling sig løs med en mindre gruppe og fik en 12. plads. Også en godkendt dag, mener Hvilsted.

 

"Det var kaos i dag og man blev straffet ved kasse et, hvis man sad forkert i bare et minut. Vi har tre mand i top 20 selvom vi kun er fem til start - det er svært at klage over," siger han. 

 

I B-klassen var der fuld valuta denne søndag, da Nikolaj Møller ramte udbruddet og spurtbesejrede alle de andre i en flot sejr. En stærk præstation af første års senioren, der også viser, at der ikke er langt til debut med de helt store i landets A-klasse. 

 

Næste opgave for teamet er søndag den 9. april, hvor Rødekros vindblæste veje er garant for et spændende og ledt cykelløb. 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon

© 2017-2019 by Frederik Muff
All rights belong to AURA Energi-JS.dk

TES4.png