"Vi skal ud og kæmpe om topplaceringerne"

April 13, 2017

Team AURA Energi-CK Aarhus skal ud og køre med om de absolutte topplaceringer, når cuppen "Tre dage i Nord" køres over påsken. 
 

 


Sidevind, regn og benhårdt cykelløb. 

 

Det er formegentligt tre af de faktorer, der kommer til at være afgørende i den kommende weekend, når der skal køres cykelløb i Thy, Hjørring og Aalborg. I år er de tre løb samlet i påskecuppen "Tre Dage i Nord," og forventer Team AURA Energi-CK Aarhus at være en af de afgørende teams. 

 

"Vi skal ud og køre med om de absolutte topplaceringer - både i de enkelte afdelinger, men også i den samlede stilling," udtaler sportsdirektør Michael Hvilsted forud for weekenden 

 

Sammen med teamet er han i Løkken for at forberede sig på tre benhårde cykelløb. 

 

"Vejrudsigten melder om rigtigt danskervejr med råkolde vinde og lave temperaturer. Det er noget, der næsten rimer på benhårdt væddeløb," uddyber han. 

 

Internationalt felt til start
Flere af de danske continentalhold er i Påsken i Frankrig for at deltage i det traditionsrige Tour de Loir-et-Cher, og det er derfor et internationalt og relativt ukendt felt, der er til start i de tre danske påskeløb. Flere norske, tyske og svenske hold er med - og det er en ubekendt faktor. 

 

"Vi kender ikke ret mange af dem, vi skal køre i mod. Umiddelbart er vores vurdering, at vi er blandt de stærkeste hold på forhånd, men der er en stor ukendt faktor i de norske og svenske teams," uddyber Hvilsted, der dog er sikker på én ting. 

 

"I B-klassen har vi to stærke kort i Møller og Beck Olsen. De har selvtillid og god form, så vi forventer helt sikkert, at de kommer med helt i front."

 

Team AURA Energi-CK Aarhus' trup til Tre Dage i Nord: 
Nils Lau Nyborg Broge, Frederik Muff, August Mors Poulsen, Andreas Holm Gylling, Jakob Frandsen, Jacob Gye Madsen.

Nikolaj Møller (B), Mikkel Beck Olsen (B)
 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon

© 2017-2019 by Frederik Muff
All rights belong to AURA Energi-JS.dk

TES4.png