Team AURA Energi-CK Aarhus og Andreas Gylling ophæver samarbejdet

May 5, 2017

 

 

Andreas Gylling kan ikke længere finde motivation til at køre cykelløb og stopper derfor med omgående virkning som rytter på Team AURA Energi-CK Aarhus. 

 

Team AURA Energi-CK Aarhus og Andreas Gylling har ophævet samarbejdet.

 

Det sker efter, at Andreas har meddelt teamet, at han ikke længere kan finde lyst og motivation til at køre cykelløb.

 

”Vi er meget ærgerlige over Andreas’ beslutning, som på flere områder kommer til at påvirke teamet i resten af 2017. Omvendt får hverken vi eller Andreas noget ud af at fortsætte, hvis lysten ikke er der, så vi er blevet enige om at ophæve samarbejdet, ” siger teamchef Martin Wang Hjørngaard.

 

Han glæder sig samtidigt over, at to af holdets nye ryttere, Nikolaj Møller og Mikkel Beck Olsen, begge har leveret en imponerende sæsonstart.

 

”Vi søger ikke med lys eller lygte efter en erstatning for Andreas. Det er klart, at vi nu har muligheden for at åbne en plads på teamet, men vi forcerer ikke noget. Hvis vi skal hente en rytter, så skal det være en, der både passer ind i konceptet og sammenholdet, uddyber teamchefen.

 

"Så på nuværende tidspunkt glæder vi os over, at vi lige om lidt har otte stærke ryttere i A-klassen, som alle kan køre med om sejren."  

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon

© 2017-2019 by Frederik Muff
All rights belong to AURA Energi-JS.dk

TES4.png