Olsen snublende tæt på U23 DM-guld

May 14, 2017

Mikkel Beck Olsen sad i udbrud under hele U23 DM og blev hentet med sølle 800 meter til stregen. 

 

 

 

Det var rigtigt tæt på at blive rigtigt sjov i dag i Nyborg.

 

Team AURA Energi-CK Aarhus' Mikkel Beck Olsen sad nemlig med i et udbrud, der længe lå til at holde hjem. Og da resterne af udbruddet kørte væk kom den stærke førsteårssenior med i en tre mandsgruppe som blev hentet af favoritterne med sølle 800 meter til stregen. 

 

Hurtigt i løbet blev en fem mands frontgruppen dannet og med blot 60 kilometer til stregen var forspringet til feltet på fem minutter. Specielt forhåndsfavoritterne fra Team Veloconcept førte an i feltet og da rytterne gik ind på de fire små omgange - med godt 32 kilometer tilbage - var forspringet stadig tre minutter i front. 

 

To af udbryderne måtte på de små runder give tabt som følge af det høje tempo - og herfra kørte Mikkel Beck Olsen, Christoffer Lisson (BHS-Almeborg) og Mads Østergaard (Herning CK) væk. De tre fandt ind i et samarbejde hurtigt, men gruppen med favoritter kom bragende bagfra og udbruddet blev hentet med blot 800 meter til stregen. 

 

"Det er fantastisk flot kørt af Mikkel og han gjorde præcis det, som vi tidligt forudså ville fungere. Det er marginalerne der gør, at de ikke holder hjem i dag, og vi er super ærgerlige over, at det ikke lykkedes for de tre at duellere om DM-guldet," siger teamchef Martin Hjørngaard. 

 

Løbet blev vundet af Michael Carbel (VeloConcept) og Mikkel Beck Olsen endte på en 14. plads. August Mors Poulsen kom ind på en 31. plads, mens Nikolaj Møller blev nummer 37. 


FOTO: Ulrik Møberg // CyclingPhoto.eu

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon

© 2017-2019 by Frederik Muff
All rights belong to AURA Energi-JS.dk

TES4.png