Christian Mathiesen ny rytter på Team AURA Energi-CK Aarhus

June 6, 2017

Team AURA Energi-CK Aarhus er glade for at kunne præsentere Christian Mathiesen som ny rytter på teamet. 

 

 

I weekendens Pinsecup var der 10 ryttere til start fra Team AURA Energi-CK Aarhus. Og det var ikke en fejl på resultatlisterne. Vi er nemlig glade for at kunne præsentere Christian Mathiesen som vores 10. rytter denne sæson. 

 

Christian startede sæsonen i C-klassen for CK Aarhus, men rykkede nærmest på rekordtid op i det fine selskab i A-klassen. Det var derfor helt naturligt, at tilknytte ham til holdet, forklarer teamchef Martin Hjørngaard. 

 

"Christian har en fortid som en hamrende dygtig juniorrytter, men da han i sin tid skulle tage springet til senior-klassen havde han ikke lyst til cykling mere. Det har han heldigvis nu og vi kan sagtens mærke, at Christian ved alt om, hvordan cykelløb fungerer med de præstationer han debuterede med i weekenden," siger Martin Hjørngaard. 

 

Christian selv havde ikke regnet med at skulle køre cykelløb i A-klassen i år. Faktisk var planen at deltage i en Ironman. 


"Jeg havde planlagt at prøve kræfter med triathlon og tænkte så, at jeg ligeså godt kunne køre et par cykelløb i C-klassen for at få lidt afveksling fra træningen. Der blev jeg mindet om, hvor sjovt det er at køre cykelløb og den manglende motivation jeg havde, da jeg stoppede som førsteårssenior er nu vendt til masser af motivation for at køre cykelløb og være en del af Team AURA Energi-CK Aarhus i år," siger han. 

 

Christian debuterede flot med tre dage i præmierækken. 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon

© 2017-2019 by Frederik Muff
All rights belong to AURA Energi-JS.dk

TES4.png