Møller ude resten af sæsonen

September 5, 2017

Nikolaj Møller brækkede desværre skulderbladet i en ellers godkendt weekend for Team AURA Energi - CK Aarhus. 

 

 

Det så længe rigtigt godt ud i søndagens Intego-løb i Hedensted. 

 

Men kort inden finalen styrtede unge Nikolaj Møller i frontgruppen og Team AURA Energi-CK Aarhus endte derfor blot med at være repræsenteret med én mand ud af 15. Og for at det ikke skal være løgn, så brækkede Møller skulderbladet og er derfor ude resten af sæsonen. 

 

"Det er superærgerligt. Både for Nikolaj, men i høj grad også for holdet. Nikolaj har rykket sig rigtig meget i løbet af året og han har virket stærkere og stærkere for hvert løb. Så det er en meget vigtigt brik, vi nu må undvære," siger sportsdirektør Michael Hvilsted. 

 

Som skrevet så det ellers meget positivt ud for teamet søndag. Tidligt i løbet kom hele tre mand med i en 16 mands frontgruppe, som dog blev hentet, da Team VeloCONCEPT ville tingene anderledes nede i hovedfeltet. Bedste mand blev August Mors Poulsen med en syvende plads. 

 

"August var i en svær situation, da Nikolaj styrtede. Han var overmatchet mod de andre hold, så en placering som nummer syv er bestemt godkendt." 

 

Svære betingelser i Give 

Teamet var også i aktion i lørdags, da Give CK på en kuperet runde ved Vonge arrangerede cykelløb. Også her kom et tidligt angreb afsted, men løbet satte sig aldrig. 

 

"Vi sad aldrig med en drømme situation i Give. Tidligt havde vi tre mand med i en frontgruppe på 25 mand, men her var både ColoQuick-CULT og Team VeloCONCEPT i overtal. Senere kom med i dagens første mindre udbrud - men det var med én af vores, to ColoQuick'ere og tre fra VeloCONCEPT," siger Michael Hvilsted. 

 

Løbet satte sig aldrig helt og der blev kørt med høj fart hele dagen. Til slut blev en yderst velkørende Nils Lau bedste mand med en placering som nummer 9. 

 

"Vi beviser igen, at vi er gode nok til at være med helt fremme og tage initiativ. Men vi skal være lidt mere skarpe på det hele, så vi også kan køre med om sejren. Det mener jeg, vi har niveau til," afslutter Hvilsted.

 

Næste opgave for Team AURA Energi - CK Aarhus er, når Christian Mathiesen, Nils Lau Nyborg Broge, Jakob Frandsen, Mikkel Beck Olsen og Rasmus Esmann Ginnerup skal i aktion til PostNord Cup søndag den 10. september. De tre landsholdsaktuelle ryttere -  Jacob Gye, August Mors Poulsen og Frederik Muff - springer alle PostNord Cuppen over for at være klar til PostNord Danmark Rundt, der starter tirsdag den 12. september. 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon

© 2017-2019 by Frederik Muff
All rights belong to AURA Energi-JS.dk

TES4.png