Marginalerne manglede i hård weekend

April 23, 2018

Tre styrt i GP Hernings afgørende fase stoppede kampen om topplaceringerne for Team AURA Energi - CK Aarhus, mens den sidste skarphed manglede i søndagens A-løb i Ry. 

 

Det lykkedes ikke Team AURA Energi - CK Aarhus at levere et topresultat da sæsonens første store hjemlige løb, Grand Prix Volkswagen Herning, lørdag blev kørt på sandede grusveje på den midtjyske hede. 

 

Faktisk blev Jesper Vinkel med sin 22. plads bedste rytter for teamet, og dermed blev der ikke inkasseret de eftertragtede DCU Cup-point i første afdelingen af den landsdækkende cup. Men det kunne være blevet til langt mere. 

 

"Både Muff, Vinkel og Olsen var med helt fremme i kampen om topplaceringerne, men de var alle ramt af uheld i løbets mest afgørende faste. Styrt og cykelskift betød tabt terrænt og dermed måtte vi tage til takke med to placeringer i top 30. Vi havde håbet på mere, " siger Michael Berling, der sad i bilen på en hektisk dag. 


Holdets plan lykkedes ellers langt hen af vejen. Jesper Vinkel og Jacob Gye skulle spare sig i feltet, hvor sidstnævnte havde ansvaret for at holde styr på tropperne. Resten af rytterne skulle forsøge at komme med i dagens morgenudbrud. Frederik Muff angreb lige fra start, fik selskab af Team Herning CKs Mads Østergaard og de to sad længe med i front som dagens morgenudbrud. På fjerde pavé var feltet sprængt i stumper og stykker, men AURA Energi-CK Aarhus var stadig flot repræsenterede. Da udbruddet blev hentet fik Muff nemlig flot fselskab af både Aske Vorre, Jesper Vinkel, Mikkel Beck Olsen, Nikolaj Møller og Rasmus Lund. 

"Vi sad godt repræsenteret til sidst, men manglede de allersidste marginaler med flere uheld i en kritisk fase af løbet. Det var et rigtigt herreløb og da det ikke har regnet de sidste tre uger var gruspavéerne meget sværere end normalt. Det var den rene sandkasse derude lørdag," uddyber Berling. 

 

Sidste skarphed manglede i Ry - To mand i top-10. 

Selvom 190 strabaserende kilometer med sidevind, grus og positionskamp lyder som nok cykelløb for en weekend, så stillede teamet talrigt til start med 10 mand dagen efter til det første A-løb i Ry nogensinde. 

 

"Tidligt knækkede vi i front. Vi var desværre lidt underrepræsenterede, men Vorre, Gye, Mathiesen og Møller lykkedes med at få en fin situation ud af splittelsen alligevel," beretter Emil Bækhøj, der søndag sad bag rettet. 

 

"Fra en større gruppe på 25 mand kom Gye og Vorre med i dagens afgørende 10 mands udbrud. Her bliver Vorre 5'er og Gye 8'er. Det kunne være blevet til meget mere, men vi var underrepræsenterede i forhold til ColoQuick, der sad i overtal. Vi manglede lige den sidste skarphed, der havde sikret, at vi fik lidt flere med der, hvor det for alvor er sjov. Men der er ikke en finger at sætte på en flot indsats af både Gye og Vorre," slutter Bækhøj. 

Næste opgave for teamet er de internationalt rangerede UCI-løb i Himmerland og Skive. De køres allerede næste weekend.

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon

© 2017-2019 by Frederik Muff
All rights belong to AURA Energi-JS.dk

TES4.png