Flot dag for AURA Energi - CK Aarhus i Skive

April 29, 2018

Team AURA Energi - CK Aarhus var tæt på at snyde både favoritterne og bookmakerne til dagens UCI-løb i Skive, Rent Liv Løbet.

 

 

Teamet markerede sig nemlig i front hele dagen og var tæt på at køre med om podiepladserne, men det sidste forsøg blev hentet med blot 9 kilometer til mål. 

 

- Allerede tidligt angreb både Aske Vorre og Jacob Gye, men flere hold frygtede konstallationen, satte jagten i gang og hentede dem igen. Herefter angreb Gye kontra og efter en times stor hektik kom han afsted i dagens tre-mand store udbrud, siger Michael Berling på en telefonforbindelse fra det nordvestjyske. 

 

Ind mod omgangen stod det klart, at udbryderne ville blive hentet og da den fulde finale startede var teamet igen toneangivende. 

 

- Frederik Muff kom først med i en større gruppe og angreb herfra med Team Virtus Niklas Larsen. De to delte samarbejdet flot og med 15 kilometer igen

så det meget lovende ud, da de havde 15 sekunder, uddyber Berling. 

 

Feltet hentede rytterne til allersidst og i spurten blev Thomas Edemann bedste DCU-rytter med en fornem 12. plads. 

 

- Vi håbede på UCI-point og var tæt på. Efter gårsdagens resultatmæssige skuffende indsats var det en meget imponerende indsats i dag. At vi har niveauet til at køre væk i fuld finale i et UCI-løb er meget positivt, slutter Berling. 

 

FOTO fra Feltet.dks livedækning.

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon

© 2017-2019 by Frederik Muff
All rights belong to AURA Energi-JS.dk

TES4.png