Initiativrig weekend blev belønnet med podieplads i Rødekro

April 1, 2019

Team AURA Energi - JS.dk tog stort initativ og angrebslyst i weekenden. Søndag blev et koordineret sidevindsangreb belønnet med en podieplads til Jesper Vinkel. 

 

Både lørdag og søndag tog AURA Energi - JS.dk arbejdshandskerne på og viste stort initiativ. 

 

Lørdag stod der AURA Energi - JS.dk her, der og alle vegne da det tyske løb Rund um Ascheffel tyvstartede den danske sæson. Fra starten var de orangeklædte ryttere aktive i front og efter en kaotiske start kom Rasmus Lund afsted i et af dagens to udbrud. 

 

Mens Lund sad med tre andre ryttere foran - herunder dagens vinder, den tidligere OL-medaljetager Casper Folsach - kom en anden gruppe afsted fra feltet kort efter. Her sad Frederik Muff med to andre ryttere og begge grupper øgede kraftigt til feltet. 


Desværre for holdet fik servicebilen ikke mulighed for at kommunikere til den forreste gruppe, at Muff og to andre var på vej op og der blev derfor tale om et regulært forfølgelsesløb, hvor de to grupper lå med 40 sekunders mellemrum og en margin på halvandet minut til feltet. 

 

I feltet optog flere af de ikke-repræsenterede hold jagten og på den relativt ukomplicerede rute var det umuligt for de to grupper at holde det jagende felt stangen. På imponerende vis lykkedes det imidlertid Casper Folsach at slå kontra inden gruppen blev hentet og han tog en imponerende solosejr, mens AURA Energi - JS.dks bedste mand blev Sebastian Kolze Changizi, der spurtede sig ind i top 10. 

 

Mens lørdagens løb var i 15 grader og nærmest ingen vind var søndagens løb en anden sag. For den skarpe ryttere ville man vide, at sidevind ville blive en afgørende faktor, men da startområdet lå i læ var der ikke meget vind der og det lykkedes derfor i den grad AURA Energi - JS.dk at tage feltet på sengen, da man allerede på første omgang lancerede et koordineret sidevindsangreb. 


Efter flere runders sidevindskørsel skilte en 12 mands førergruppe sig ud og her var AURA Energi - JS.dk repræsenteret med både Thomas Edemann, Sebastian Kolze Changizi, Jacob Gye og Jesper Vinkel. 

 

Søndagens vinder blev endnu engang en stærkt kørende Folsach, mens Jesper Vinkel kørte sæsonens første podieplads ind med en tredjeplads. 

 

"Vi viser fine takter søndag og vi leverer et flot stykke arbejde i starten. Desværre får vi ikke skovlen under Folsach, men det er rigtig gode takter, som holdet leverer i dag," lød det efter etapen fra sportsdirektør Guldhammer. 

Næste opgave for holdet er lørdag og søndag, hvor der er enkeltstart og linjeløb i Slagelse. 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

  • Facebook App Icon
  • Instagram App Icon

© 2017-2019 by Frederik Muff
All rights belong to AURA Energi-JS.dk

TES4.png